KURSUS CT-EPS-005

KORTET OG TERRÆNET


Et landkort er et godt hjælpeværktøj.

Det giver overblik, men viser kun en forenklet udgave af virkeligheden. Når kortet ikke længere slår til, må vi orientere os i selve terrænet. Det, der faktisk er foran os.

Antal deltagere
Max. 10 deltagere

Dato
Løbende kurser – vælg den dato, der passer.

Varighed
3 timer

Pris
1.375 kr (inkl. moms)

Betaling via EAN er muligt efter henvendelse til CITYTALKS.
Kontakt os venligst for manuel tilmelding og EAN-fakturering.

    • Gratis kaffe/te.

    • Evt. kursusmateriale udleveres på kursusdagen.

    • Har du spørgsmål vedrørende kurset er du velkommen til at kontakte os.

  • Deltagere kan tilmelde sig og betale direkte via linket ovenover.

    Organisationer og offentlige institutioner, der benytter EAN-fakturering, bedes kontakte CITYTALKS direkte. Tilmeldingen håndteres manuelt, og der oprettes en EAN-faktura på baggrund af de nødvendige oplysninger

Nogle samtaler går helt skævt. Vi deler ikke samme forståelse, og det føles, som om vi taler ud fra forskellige kort og positioner. Her må vi tættere på terrænet, undersøge situationen sammen og skabe en fælles orientering.

Grundmetafor

Kortet (forklaringer, vurderinger, narrativer) er aldrig det samme som
Terrænet (det, der faktisk opleves og sker i situationen).

Kortet hjælper os med at skabe overblik og sammenhæng. Det gør os i stand til at forstå situationer, mennesker og problemer. Men kortet er en forenkling.

Terrænet er det, der sker her og nu i samtalen. Det, der faktisk opleves og udspiller sig i situationen.

Professionelle samtaler mister ofte præcision, når vi bliver i kortet og glemmer at registrere terrænet.

Kursets fokus

Kurset styrker din evne til at arbejde i terrænet.

Du træner opmærksomhed på det konkrete samspil i situationen: Stemning, tempo, relation, kropslige signaler og små handlinger, der regulerer samtalen.

Det handler om at registrere bedre for at forstå bedre.
Små justeringer i øjeblikket kan ændre hele situationens retning.

Afgrænsning

Dette er ikke terapi og ikke personlig udvikling.
Det er træning i professionel dømmekraft i samtaler.

Du får enkle mikrogreb, der kan anvendes direkte i praksis, et “fail-safe” sæt af redskaber, du kan falde tilbage på i pressede situationer.

Ingen lange teorier. Ingen personanalyser.
Kun praksisnær dømmekraft og større kvalitet i samtaler.

Formatet er tre timer. CITYTALKS begrænser informationsmængden. Vigtigst er erkendelsesarbejdet og den direkte praksiskobling.

Vi gennemgår ni principper som knyttes til mikrolæring med:

  • korte begrebsmoduler

  • én tydelig pointe ad gangen

  • direkte kobling til deltagernes konkrete arbejdssituationer

  • øvelser i mini-format

Du går fra kurset med et deltagerark du kan bruge som ugentlig checkliste

Målgruppe
Kurset henvender sig til…

  • Ledere og professionelle, der gennemfører 1:1-samtaler, fx MUS-, trivsel- og performancesamtaler.

  • Pædagoger, socialrådgivere, skolelærere og ansatte i sundhedsvæsenet, som har ansvar for trivsel, forståelse og kvalitet i relationelle møder.

Udbytte
Efter kurset kan deltagerne:

  • Opdage, når de er fanget i forklaringer, vurderinger og narrativer

  • Regulere samtalesituationer gennem små, præcise justeringer

  • Arbejde mere konstruktivt og præcist i mødet med mennesker

  • Bevare faglig ro i komplekse situationer

  • Fagligt skelne mellem narrativ og identitet

Om underviseren
Tommy Nelbom, Cand.psych

Tommy er en nysgerrig underviser, der gør komplekse emner enkle og skaber rum for refleksion og forandring. Han udfordrer vanetænkning og inviterer dig til at se dit arbejde i et nyt lys.

Læs mere om Tommy