KURSUS CT-EPS-001

DEN PROFESSIONELLE
ARBEJDSPLADS


Professionalisme begynder med dig

Du kan være med til at skabe den arbejdsplads, du selv ønsker at være en del af. Det starter med din tilgang til arbejdet, og med nye måder at tænke og handle på.

Antal deltagere
Max. 10 deltagere

Dato
Løbende kurser – vælg den dato, der passer.

Varighed
Formiddag (Kl. 9:00-12.00)

Pris
1.375 kr (inkl. moms)

Betaling via EAN er muligt efter henvendelse til CITYTALKS.
Kontakt os venligst for manuel tilmelding og EAN-fakturering.

    • Gratis kaffe/te.

    • Evt. kursusmateriale udleveres på kursusdagen.

    • Har du spørgsmål vedrørende kurset er du velkommen til at kontakte os.

  • Deltagere kan tilmelde sig og betale direkte via linket ovenover.

    Organisationer og offentlige institutioner, der benytter EAN-fakturering, bedes kontakte CITYTALKS direkte. Tilmeldingen håndteres manuelt, og der oprettes en EAN-faktura på baggrund af de nødvendige oplysninger

Hvad vil det egentlig sige at være professionel? Vi ved det måske godt, men handler vi efter det i en travl hverdag?

I en ideel verden er den professionelle arbejdsplads kendetegnet ved klare opgaver, gode rammer og fælles retning. Men virkeligheden ser ofte anderledes ud. Tiden er knap, rollerne uklare, og spørgsmålene melder sig:

Skal jeg vente på, at arbejdspladsen bliver mere professionel?
Eller kan jeg selv tage ansvar og gå forrest?

På dette kursus undersøger vi, hvordan din egen tilgang kan være nøglen til forandring. For professionalisme er ikke kun noget, der kommer oppefra, det professionelle lever også i fælles afklaring, i koordinering og i de små handlinger, vi hver især foretager os i hverdagen.

Med udgangspunkt i hverdagens praksis arbejder vi med konkrete metoder og refleksioner, der styrker fagligheden og din rolle som kollega.

Vi vil se på hverdagens rutiner og forsøge at tænke anderledes om arbejdet så det kan udføres mere klogt, mere professionelt.

“Uddannelse er ikke træning af facts, men en udfordring af sindet til at tænke.” - Albert Einstein

Knæk vanerne, og find vejen til faglig fornyelse

Vaner og rutiner driver enhver arbejdsplads, og ofte med stor succes.
Men når rutinerne bliver slidte og formålsløse, opstår behovet for fornyelse.

På kurset arbejder vi med, hvordan du kan ændre vaner og styrke dit personlige bidrag.

På kurset bliver du mindet om det, du allerede ved, og får nye vinkler på det, du gør. Vi kalder det for “undre-visning”. Undervisning, der sætter tanker i bevægelse.

Formatet er tre timer. CITYTALKS begrænser informationsmængden. Vigtigst er erkendelsesarbejdet og den direkte praksiskobling.

Målgruppe
Kurset er for dig, der...

  • arbejder i en organisation, hvor struktur, samarbejde og faglighed kan styrkes

  • ønsker større klarhed og glæde i dit arbejdsliv

  • gerne vil bidrage mere aktivt og professionelt på din arbejdsplads

  • er nysgerrig på personlig udvikling i en faglig kontekst

Udbytte
Du går hjem med:

  • Inspiration til at ændre din tilgang til arbejde og kollegaer

  • Konkrete idéer til at professionalisere din arbejdsdag

  • Redskaber til at identificere og omsætte din faglige nysgerrighed

  • Motivation til at være en aktiv drivkraft i fællesskabet

Om underviseren
Tommy Nelbom, Cand.psych

Tommy er en nysgerrig underviser, der gør komplekse emner enkle og skaber rum for refleksion og forandring. Han udfordrer vanetænkning og inviterer dig til at se dit arbejde i et nyt lys.

Læs mere om Tommy